Når vi henter en lille ny hundehvalp og byder den velkommen i vores hjem og hjerte, er det uundgåeligt, at vi knytter stærke og kærlige bånd til vores lille ven. Som tiden går, bliver disse bånd stærkere og dybere, vores firbenede ven bliver et familiemedlem, som vi regner med og som regner med os. Pludselig en dag er der gået forhåbentlig mange dejlige år, og vores ven er blevet gammel, eller måske ikke helt så gammel, men syg og vi står med vores livs sværeste beslutning.... Vi skal sige farvel og må gå den tunge vej til dyrlægen for at få den aflivet. Den sidste kærlige, bamhjertige og helt umulige beslutning, vi må træffe for at være vores ven en rigtig ven. Og så står vi der, og river hjertet ud af vores eget bryst for at skåne vores firbenede ven for flere lidelser og uværdige uger/måneder med opslidende sygdom. Vores dyr er heldigvis ikke nødt til at skulle holde ud, når der ikke længere er håb og mening.Tænk blot på de mange mennesker der lever deres sidste tid i angst, smerte og ubehag.....Vores firbenede venner er heldige at kunne slippe, hvis blot vi kan give slip i tide......
Men det er ikke let at tage den sidste tur til dyrlægen; dårlig samvittighed over at tage beslutningen (for er det mon også nu, at det er nu), angst for at give slip, chok når det så sker, og en ufattelig sorg over ikke at skulle være vores ven nær mere. Det er jo netop nu, vi har brug for en rigtig god ven.....en der altid er der, en der altid lytter, en der elsker dig uforbeholdent, præcis som du er. Og selvom du græder de første dage/uger, tager det måneder at komme videre. Savnet er der hele tiden, og du tænker på den elskede ven hver dag. Det er vigtigt at snakke om det, der er sket i lang tid bagefter, vigtigt at have nogen der kan lytte til dig. Giv dig selv lov til at sørge.
Selvom du får en ny lille hund, så vil den aldrig være som den gamle, og du vil stadig savne din gamle ven. Men efter et stykke tid vil den lille ny trække dig tilbage til glæden ved livet og tilbyde dig en ny kærlighed at fylde hjertet med......
Jeg har mistet en del hunde gennem tiden og husker dem alle med glæde nu, for glæden og kærligheden vi har delt, da de var i livet ,fylder altid mere end smerten ved at de gik bort, når først sorgen er kommet lidt på afstand og chokket har lagt sig.
Iza`s Joy døde i april 2006.
Hun vil altid være min bedste ven....
Iza`s Joy døde i april 2006.
Hun vil altid være min bedste ven....