Pelspleje

Der "går" mange rygter om hunde og pelspleje.....Et af de mest hårdnakkede er nok, at hunde ikke må vaskes ret ofte. Nu kan man jo ikke sammenligne en rughåret hønsehund med en pelsrig hund som yorkshire terrieren. Førstnævnte har en pels der skal holdes vandskyende via hudens egen olieproduktion, sidstnævnte har ingen olieproduktion og bliver aldrig vandskyende. Enhver, der har haft en yorkie ude i regnvejr ved, at de bliver gennemblødte på et øjeblik.
En yorkie har hår som et menneske, det gror mere end gulvlangt, og det filtrer let, hvis det ikke redes igennem dagligt. Huden udvikler også let skæl, hvis yorkien ikke vaskes ofte.
Jeg vasker mine yorkies en gang om ugen, og det er nødvendig at vaske ihvertfald mindst hver 14. dag.
Naturligvis skal man bruge en virkelig god shampoo og altid en balsam bagefter. Jeg bruger Isle of dogs produkter (nr.12 shampoo og nr 51 balsam www.topdogz.dk ), da deres produkter giver den smukkeste pels og en sund hud. Men Kate Winter har også en udemærket serie til hverdags brug.
 Skal min hund på udstilling, bruger jeg lidt kokosolie til spidserne af pelsen, så de ikke spalter og slides af. Selv bryder jeg mig ikke om at have hunden til at gå med papilotter. Men vil man gerne nå langt på udstilling, er det nødvendigt for at få pelsen lang nok (de virkelige fanatiske vil have mere end gulvlang pels). Man kan også vælge at binde hundens pels i fletninger, da dette også skåner pelsen og så ser det knapt så tosset ud 🤩
Vigtigt er det også at have et par gode kamme og en god børste. Husk at tænderne på børste og kam skal være afrundede i spidsen, så det ikke gør ondt på hunden ar blive friseret.

 Med til den daglige pleje, hører også det at få børstet tænder, også selvom den ikke vil. At få børstet tænder er noget, man allerede skal begynde at lære hvalpen, når den er 8 uger gammel. Køb en lille baby tandbørste ( jeg bruger en babytandbørste fra curaprox) og en hundetandpasta. Til at starte med er det nok bare at børste et par tænder og så langsomt børste flere, efterhånden som den accepterer det. Jeg plejer at give en godbid for hver tand, jeg har fået lov til at børste indtil hvalpen har lært at få børstet alle tænderne (også på bagsiden), og så trapper jeg langsomt ud af godbiderne igen 🙂 

Af og til kan du opleve at pelsen og huden virker meget tør,så er det tid for en OLIEKUR : 1½ spsk.kokosolie piskes i 2l varmt vand.
Når din hund er nyvasket og stadig våd hældes blandingen ud over hunden fra nakken og til halespidsen.Kuren skal sidde i til du vasker hunden næste gang (pas på at vandet ikke er mere end håndvarmt). Kuren virker også godt mod kløe og tåles fint af allergihunde.

Her har Gaia fået fletninger i pelsen for at skåne den.... og man kan altså godt komme en tur til vandet selvom man har udstillingspels!

Vask

Først gøres pelsen helt våd og så kommes shampoo i, den skal gnides ind overalt, men pas på ikke at få noget i øjene. Så skylles det helt grundigt ud, der må ikke sidde sæberester tilbage. Husk specielt at skylle under maven og under benene i "armhulerne". Så skal balsamen gnides ind overalt i pelsen og den skal sidde i 10 min. for at give pleje nok til pelsen. Pak hunden ind i et håndklæde og sid og snak lidt med den. Dernæst skal balsamen skylles grundigt ud og hunden tørres i et håndklæde. Nu er det tid for at gnide sig op af alle møbler, paneler m.m for at få den "væmmelige" rene lugt af  😀  Så kan du naturligvis vælge at føntørre den til slut, men det gør jeg sjældent, da det tørrer pelsen ud.
Når pelsen er tør reder, jeg den godt igennem og slutter badet af med, at børste tænder på hunden. Husk tænderne skal børstes hver dag ,ellers får din hund paradentose og mister tænderne ....det gør ondt på hunden, når tænderne ikke er iorden !

Sikke en uldtot.....Her gnider Joy den væmmelige lugt af i sofaen, lige efter at hun er kommet ud af badet.....

Så lækker er jeg efter badet.....

Så smuk kan en Yorkie være,når den lige er ordnet og skal på udstilling... ( Bodyguard )

Nyeste kommentarer

28.08 | 07:09

Hej Eva. Du er nødt til at ringe til os for at komme i betragtning. Du ...

02.06 | 19:22

Det har vi om ca 6 uger. Du er velkommen til at ring og evt blive skrevet ...

02.06 | 15:39

Hvornår har I et kuld parat til salg ? Jeg er interesseret i en hanhund Har før ...

13.10 | 06:58

Hej Du er nødt til at ringe for at komme i betragtning 28299259 bedst ...