Lidt om yorkien

Bonnie i skoven ( Bonnie 11mdr )

Lidt om yorkien

Yorkshire terrieren kom oprindeligt fra Yorkshire i England. Hunden var en lille ruhåret jagthund, der blev brugt til at fange rotter og mus samt til at gå i rævegrave. Den vejede op til 10 kg, og mindede ikke meget om vore dages yorkshire terriere. Gennem bevidst udvælgelse af små individer og ved at krydse med bl.a. malteser og silk terrier, blev hundene mindre og pelsen fin og silkeagtig.
I vore dage er yorkshire terrieren en køn og pelsrig selskabshund. Men det er kun det ydre, der er forandret, for denne lille terrier er først og fremmest terrier med stort T. Den er livlig, årvågen, initiativrig og dens jagtinstinkt er fuldt ud bevaret. Mine yorkies ligger gerne på lur ved musehuller og muldvarpeskud, og de går heller ikke af vejen for at rende efter fasaner, ænder, duer og katte. De ved ganske enkelt ikke, hvor små de er 🤩  Yorkshire terrieren har brug for en del træning og megen beskæftigelse, så den ikke ender med at blive en lille hustyran. Der sidder et godt hoved på den lille hund, og den er vild med at lære nyt. Jeg laver tricks og lydighedsøvelser med mine hunde hver dag - de elsker det bare.... Jeg har også trænet klikkertræning og agility med dem og oplever, at de er vilde med det. Yorkien er af natur en glad og kærlig lille hund, når den får de rette betingelser at leve under og så har den personality 😉
Yorkien kan også være en kærlig skødehund, men trives bedst med motion og træning. Får den ikke det, finder den selv på aktiviteter ( ulykkker ! ). 
Et ofte stillet spørgsmål er, om yorkshire terrieren kan tåle at gå en lang tur.....Det kan den sagtens! Den kan let gå 6-8 km i et stræk, når først den er udvokset. Og den skal ud og gå mindst en time hver dag for at trives.
Et andet spørgsmål jeg tit hører er, hvordan Yorkien går i spænd med børn og til det er der en del at sige. Yorkien egner sig IKKE til familier med små børn under 8 år. Det er sådan først og fremmest fordi den på grund af sin lille størrelse ikke tåler at blive tumlet eller tabt fra en ivrig favn, der prøver på at løfte det lille dyr. Dertil kommer, at Yorkien ikke bryder sig om høje skrig, hvin og hurtige uforudselige  bevægelser, der nemt kan udløse knurren og snappen fra det lille dyr. Tænk på at en typisk Yorkie vejer mellem 2-3 kg, så den tåler altså ikke at et barn på 15 kg falder ned ovenpå ved et uheld. Børn må aldrig lades uden opsyn, når de er sammen med hunden !
En anden vigtig ting at være opmærksom på, er at den ikke må springe op og ned af møbler. Mangen en nybagt Yorkieejer er fortvivlet kørt til dyrlægen med et brækket ben efter et uheldigt spring. Og på lang sigt kan den lille hund udvikle slidgigt eller løse knæ af mange gentagne hop. Tænk på at højden på en sofa typisk svarer til at vi skulle springe op og ned på 3. sal mange gange hver dag.....

Jeg har desværre hørt fra nogle af mine hvalpekøbere, at de har haft ringet til andre opdrættere og fået at vide, at Yorkshire terriere ikke har brug for at gå tur hver dag.... Det er forkasteligt at købe hund, hvis man ikke vil tilbyde den et rigtigt hundeliv, og selv en lille hund som Yorkien, har brug for gåture, træning, leg og pelspleje HVER DAG. Kan du ikke bruge min. 3 timer på din hund dagligt, skal du ikke have hund. Hvad ville du selv sige til at blive tvunget til intet at foretage dig 24 timer i døgnet ? Du ville helt sikkert blive deprimeret, og det kan hunde også blive..... 
Men har du tid og energi til at beskæftige dig med hunden, får du ikke bedre ven end yorkien  🙂 

Anja Abrahamsen 09.01.2011 21:21

Nyeste kommentarer

28.08 | 07:09

Hej Eva. Du er nødt til at ringe til os for at komme i betragtning. Du ...

02.06 | 19:22

Det har vi om ca 6 uger. Du er velkommen til at ring og evt blive skrevet ...

02.06 | 15:39

Hvornår har I et kuld parat til salg ? Jeg er interesseret i en hanhund Har før ...

13.10 | 06:58

Hej Du er nødt til at ringe for at komme i betragtning 28299259 bedst ...